Kleopatra

 

Kleopatra VII

Det ptolemæiske dynasti

Se Kleopatra galleriet

Kleopatras fødsel           Kleopatras regeringstid                               Den romerske invasion                              

Kleopatra og Cæsar       Cæsars død                                       Kleopatra og Marcus Antonius                

Faldet af Kleopatra og Marcus Antonius

 

Kleopatr test

Kleopatras fødsel:

I foråret år 51 f.Kr. døde Ptolemæus Auletes og efterlod sit rige med sin vilje til sin 18 år gamle datter, Kleopatra og hendes yngre bror Ptolemy XIII, der var 12 år gammel på det tidspunkt. Kleopatra blev født i år 69 f. Kr. i Alexandria, Egypten.

Hun havde to yngre søstre, Kleopatra VI og Berenice IV samt en yngre søster, Arsinoe IV. Der var også to yngre brødre, Ptolemæus XIII og Ptolemæus XIV. Det siges at Kleopatra VI muligvis døde som barn og at Auletes halshuggede Berenice.

Efter Ptolemæus’ død var Pompey, en romersk leder, ansvarlig for børnene.

I løbet af de to århundrede før Ptolemæus Auletes død blev Ptolemies allieret med romerne. Ptolemies’ styrke var svigtende mens Romerrigets styrke var stigende. By efter by begyndte at falde under det romerske styre og Ptolemierne havde intet andet valg end at underskrive en pagt med dem. I løbet af Ptolemiers’ senere styrke, fik romerne mere og mere kontrol over Egypten. Hyldester skulle betales til romerne for at holde dem væk fra Egypten. Og da Ptolemæus Auletes døde var faldet af dynastiet endnu mere uundgåeligt.

Ifølge den egyptiske lov blev Kleopatra tvunget til at gifte sig med enten en bror eller en søn uanset alderen gennem hele hendes regeringstid. Hun blev gift med hendes yngre bror, Ptolemaios XIII da han var 12 år gammel, men senere hen fjernede hun hans navn fra officielle dokumenter, på trods af ptolemæiskernes insistens på at den mandlige tilstedeværelse blandt medherskerne skulle være først. Hun havde også sit eget portræt og navn på mønter på det tidspunkt, mens hun helt ignorerede hendes brors.

Da Klepatra blev medregerende begyndte verden at smuldre omkring hende. Cypern, Koilesyrien og Cyrenika var væk. Der var anarki i udlandet og hungersnød derhjemme.

Kleopatra var en viljestærk makedonsk dronning, der var genial og drømte om et større verdensrige, hvilket hun næsten opnåede. Spørgsmålet om måden hun fik det gjort på var for hendes eget bedste eller om det var for at opnå magt, vil aldrig vides med sikkerhed. Men ligesom mange hellentiske dronninger var hun lidenskabelig men ikke promiskuøs. Så vidt vi ved havde hun ikke andre elskere end Cæsar og Antonius. Mange tror at hun gjorde, hvad hun følte var nødvendigt for at forsøge at redde Alexandria uanset prisen.

 

Kleopatras regeringstid – Begyndelsen:

I år 48 f.Kr. begyndte Kleopatras handlinger at alarmere magtfulde retsembedsmænd i Alexandria. For eksempel dræbte hendes lejesoldater den romerske guvernør af Syriens sønner, da de kom for at bede hendes om at hjælpe deres far mod Partherne.

En gruppe mænd ledet af Theodotus, hofmanden Pothinus og en halv-græsk general Achillas væltede hende til fordel for hendes yngre bror. De så ham som en lettere person at påvirke og de blev hans styrelsesråd. Kleopatra siges at have flygtet til Thebais. Mellem år 51 og 49 f.Kr. gik Egypten gennem hårde tider med dårlig høst og hungersnød som var et resultat af tørke, og som stoppede den meget nødvendige vandstrøm fra Nilen.

Ptolemæus XIII underskrev et dekret den 27. oktober, 50 f.Kr., som forbød overførselen af korn til andre steder end i Alexandria. Det siges at dette var for at fratage det fra Kleopatra og hendes tilhængere som var udenfor Alexandria. På trods af alt det, samlede hun en hær fra de arabiske stammer, som var øst for Pelusium.

I løbet af denne tid flyttede hun sammen med hendes søster Arsinoe til Syrien. De vendte tilbage via Ascalon som kan have været Kleopatras midlertidige base. I mellemtiden blev Pompejus besejret ved Pharsalus i august 48 f. K. Han tog til Alexandria i håb om at finde ly hos Ptolemæus XIII, eftersom Pompejus var hans udpeget værge i senatet.

Pompejus var ikke klar over, hvor meget hans ry var blevet ødelagt af Pharsalus før det var for sent. Han blev myrdet, da han gik i land den 28. september 48 f. Kr. Den unge Ptolemaios XIII stod på kajen og så hele episoden. Fire dage senere ankom Cæsar til Alexandria. Han havde 3200 legionærer og 800 kavalerier. Han bragte også 12 andre soldater med ham som bar det romerske regerings mærket og som bar samlet stænger med en økse og en kniv der stak ud. Dette blev anset som et tegn på autoritet, som gav et ret tydeligt billede af hvad hans hensigt var.

Den romerske invasion:

Der førte uroligheder i Alexandria derefter. Ptolemæus XIII tog til Pelusium og Cæsar stillede sig i det kongelige palads og begyndte at give ordrer. Hofmanden Pothinus tog Ptolemy med tilbage til Alexandria. Kleopatra ville ikke holdes ude af nogen planer, der muligvis var ved at aftales. Derfor valgte hun at smugle sig forbi hendes fjender rullet ind i et tæppe. Hun blev så taget til Cæsar. Både Kleopatra og Ptolemæus blev inviteret til at møde kejseren næste morgen. På det tidspunkt var hun og Cæsar allerede elskere og Ptolemæus indså dette med det samme. Så han stormede ud råbende at han var blevet forrådt, i forsøg på at vække folk i Alexandria. Han blev dog hurtigt fanget af Cæsars vagter og bragt tilbage til slottet. Det siges at Cæsar havde planlagt at gøre Kleopatra den eneste hersker af Alexandria. Han troede hun ville være en marionet for Rom.

Den alexandriske krig var allerede startet da Pothinus kaldte efter Ptolemæus XIIIs soldater i november og omringede Cæsar I Alexandria med tyve tusinde mænd. Under krigen blev dele af Alexandrias bibliotek og nogen af lagrene brændt nede. Men Cæsar formåede at erobre Pharos fyrtårn, hvilket gav ham kontrol over havnen.

Kleopatras søster Arsinoe flygtede fra slottet og hen til Achillas. Hun blev så udråbt til dronning af den makedonske befolkning og hæren. Kleopatra tilgav aldrig sin søster for dette.

Under kampen blev Cæsar henrettet og mens Pothinus og Achillas blev myrdet af Ganymede. Ptolemæus XIII druknede i Nilen mens han prøvede at flygte.

 

Tilbage til regeringstiden:

På grund af hans død var Kleopatra nu enehersker af Egypten. Cæsar havde genoprettet hendes stilling men nu var hun nødt til at gifte sig med hendes yngre bror, Ptolemæus XIV, som var 11 år gammel. Dette var for at tilfredsstille alexandriaerne og de egyptiske præster.

Cæsar gik igennem alt dette besvær for mere end blot hans forelskelse i dronningen af Egypten. Det måtte have været ude af arrogance og for hans ønske om at sætte sine hænder om Egyptens enorme ressourcer. Men Kleopatras intelligens og arv havde en vis indflydelse også.

Som man måtte have planlagt, blev hun gravid ret hurtigt. For ham var det at have en søn til at bære tronen meget tiltrækkende. Cæsar og Kleopatra tog en længere rejse langs Nilen der varede omkring 2 måneder. De stoppede i Dandara, hvor Kleopatra blev tilbedt som Farao. Cæsar ville aldrig have opnået al den ære. Cæsar forlod kun båden for at deltage i en vigtig handel i Syrien få uger før fødslen af deres søn, Cæsarion (Ptolemæus Cæsar), som blev født den 23. juni i 47 f. Kr.

I juli år 46 f.Kr. vendte Cæsar tilbage til Rom. Han fik mange æresbevisninger og tiårigt diktatur. Disse festligheder varede fra september til oktober og han hentede Kleopatra sammen med hendes omgangskreds.

De konservative republikanere var ikke glade for at han lod Kleopatra bo i hans hjem. Og hendes manerer gjorde situationen endnu værre. Hun gjorde mange mennesker vrede. Hun begyndte at kalde sig selv den nye Isis og mange begyndte at snakke om hende. Hun levede i luksus og Cæsar lavede en statue af hende af guld i Venus Genetrix templet. Cæsar sagde også åbent at Cæsarion var hans søn. Mange var vrede over at han ville gifte sig med Kleopatra på trods af lovene der forbyder bigami og at gifte sig med fremmede.

Cæsars død:

I midten af marts 44 f.Kr. sluttede alt dette. Cæsar blev myrdet uden for senatet i Rom. Han blev dræbt i sammensværgelse af hans senatorer. Mange af dem troede nemlig at han var en trussel mod republikkens velvære. Folk troede at Cæsar havde planer om at erklære sig selv som konge. Efter mordet, flygtede Kleopatra fra Rom og tog tilbage til Alexandria. Cæsar havde ikke nævnt Kleopatra eller Cæsarion i sit testamente. Hun følte at hendes eget og hendes søns liv var i stor fare.

Kleopatra holdte nøje med hvem der ville komme til magten i Rom efter Cæsar. Efter Brutus og Cassius var blevet dræbt og Antonius, Octavian og Lepidus besejrede, vidste Kleopatra hvem hun skulle have at gøre med.

Octavian tog meget syg tilbage til Italien, så Antonius var den rette at holde øje med. Hendes søn fik ret til at blive konge, da Cæsar officielt forherliget i Rom den 1. januar i 42 f.Kr. Hovedformålet var at forfremme Octavian, men triumviratet kendte til Kleopatras støtte til Dolabella.  

Gendannelsen af magten – Kleopatra og Marcus Antonius:

Kleopatra blev inviteret til Tarsus af Mark Antonius i år 41 f.Kr. Hun vidste nok om ham til at vide, hvordan hun kan få ham. Hun kendte til hans begrænsede strategiske og taktiske evner, hans blå blod, drukken, hans kærlighed til kvinder, hans vulgaritet og hans ambitioner.

Selvom Egypten var tæt på et økonomisk sammenbrud satte Kleopatra et show op for Marcus Antonius at selv Ptolemæus Philadelphos ikke kunne have gjort bedre. Hun sejlede med sølvårer, lilla sejl og hendes Erotes som blæste på hende og Nereid tjernerne der styrede og hun var klædt ud som Afrodite, kærlighedsgudinden.

Det var en meget beregnet ankomst, som for mange blev betragtet til at være ret vulgært. Det var en vulgær handling for at tiltrække opmærksomhed fra en vulgær mand. Marcus Antonius elskede idéen om at have en blå-blodig ptholemæisk kvinde. Hans tidligere elskerinde og hans kone, Fulvia var fra middelklassen.

 

 

Kleopatra og Antonius tilbragte vinterne 41 og 40 f.Kr. i Alexandria. Ifølge nogen kilder kunne Kleopatra få alt hun ville fra ham, herunder også mordet på hendes søster, Arsinoe. Kleopatra har dog muligvis ikke haft så stor indflydelse på ham senere. Han overtog kontrollen over Cypern fra hende. Så faktisk kunne det være Kleopatra der var den der blev udnyttet. Antonius havde brug for penge og Kleopatra kunne være ret gavmild når det gavnede hende.

I foråret år 40 f.Kr. forlod Marcus Antonius Kleopatra og vendte hjem igen. Han så hende ikke i fire år. Antonius’ kone, Fulvia var på det tidspunkt kommet ind i en alvorlig bevægelse med Octavian i løbet af veteranernes kolonisering af jord.

Hun flygtede til Grækenland og havde en bitter konfrontation med Antonius. Hun blev syg og døde der. Antonius ordnede sagerne med Octavian samme efterår ved at gifte sig med Octavians søster, Octavia. Hun var en smuk og intelligent kvinde, som på det tidspunkt fornyelig var blevet enke. Hun havde tre børn fra sit første ægteskab. I mellemtiden havde Kleopatra født to tvillinger, en dreng og en pige i Alexandria. Antonius’ første barn fra Octavia var en pige. Havde Octavia givet ham en søn, kunne tingene have været anderledes.

Antonius holdte fast i idéen om Ptolemies’ skatte og hvor meget han ønskede det. Da han endelig fik det faldt standardrenten i Rom fra 12 til 4 procent.

Marcus Antonius forlod Italien og tog hen for at aftale med partherne. Octavia havde på det tidspunkt lige fået en anden datter og tog med ham så langt som til Corcyra. Han undskyldte med at han ikke ville udsætte hende for faren ved kampene og sendte hende hjem. Han fortalte hende at hun ville være til mere hjælp for ham hjemme i Rom ved at bibeholde fred mellem ham og hendes bror, Octavian. Men det første han gjorde da han nåede Antiokia, var at sende bud efter Kleopatra. Deres to børn blev officielt anerkendt af Antonius og fik navnene Alexander Helios og Kleopatra Selene. Marcus Antonius gav hende meget jord, hvilket var meget vigtigt for Egypten. Han gav hende Cypern, Sicilien kysten, Phoenicia, Koilesyrien , Judæa og Arabien. Dette gav Egypten mulighed for at starte at bygge skibe ud af tømmer fra Sicilien kysten. Derefter fik Egypten en stor flåde.

Antonius havde planlagt at bekæmpe partherne men han havde helt klart brug for Kleopatras hjælp til dette og i år 36 f.Kr. blev han besejret. Han skyldte hende meget mere til gæld nu end nogensinde. De havde lige fået deres tredje barn.

På deres vej tilbage til Syrien tog hun imod ham og imod hvad der var tilbage af hans hær med mad, tøj og penge. Tidligt i år 35 f.Kr. vendte han tilbage til Egypten med hende. Antonius’ kone, Octavia var i Athen og ventede på hendes mand med forsyninger og forstærkninger. Han sendte hende et brev, hvor han bad hende ikke at komme videre. Hendes bror, Octavian, prøvede at få ham ind i kamp. Octavian sendte tropper og skibe for at tvinge Antonius ind i krig, som på det tidspunkt næsten var uungåeligt. Antonius kunne have ordnet sagerne med Octavia og hendes bror, hvis han havde vendt tilbage til Rom i 35 f.Kr. Kleopatra gjorde sikkert alt for at beholde ham i Alexandria. Octavia forblev helt loyal mod Antonius gennem alt dette.

 

I 34 f.Kr. bekæmpede Antonius Armenien, hvilket var en succes og økonomisk veltænkt. Han fejrede sejren med et optog gennem Alexandria med Kleopatra som tog over som den nye Isis.

Antonius præsenterede sig selv som den nye Dionysos som en del af hans drøm om det Graeco-romerske herredømme. Efter få dage tog en mere politisk ceremoni sted, hvor børnene fik deres royale titler med Antonius siddende på tronen også.

Ptolemæus XV (Cæsarion) blev gjort til medregerende sammen med sin mor og blev kaldt kongen over alle konger. Kleopatra blev kaldt dronningen over alle konger, hvilket var højere end Cæsarions’ position.

Alexander Helios, hvilket betød solen, blev kaldt kongen den store over Seleucid imperium, da det var på sit højeste. Kleopatra Selene, hvilket betød månen, blev kaldt dronninggen af Cyrenaica og Kreta. Kleopatra og Antonius’ søn, Ptolemæus Philadelphos blev kaldt konge af Syrien og Lille Asien, da han var to år gammel. Kleopatra drømte om at blive kejserinde af verden. Hun var meget tæt på at nå disse drømme og hendes yndlings ed var, ”så sikkert som jeg vil udøve retfærdighed i den romerske hovedstad”.

 

I år 32 til 31 f.Kr. blev Antonius endelig skilt med Octavia. Det tvang den vestlige del af verden til at anerkende hans forhold med Kleopatra. Han havde allerede sat hendes navn og ansigt på en romersk mønt, sølv-denaren. Den denar blev udbredt i hele Middelhavet.

På grund af det, endte Antonius’ forhold med den romerske loyalitet og Octavian besluttede sig at offentliggøre Antonius’ testamente. Derefter erklærede Octavian officielt krig mod Kleopatra. Antonius’ navn var slet ikke i den officielle erklæring. Kleopatra blev anklaget meget og folk sagde hun var prostitueret og en fuld orientalsk kvinde.

Disse beskyldninger blev lavet af frygt for Kleopatra og Antonius. Mange troede sikkert at den nye Isis ville vinde sejren og at Antonius ville starte med at erobre verden og styre Alexandria i et samarbejde. Men octavians navy besejrede Antonius i Actium i Grækenland den 2. september 31 f.Kr. Octavians beundrer, Agrippa, planlagde og udførte nederlaget. På mindre end et år forsvarede Antonius Alexandria halvhjertet mod Octavians’ avanceret hær.

Efter nederlaget begik Antonius selvmord ved at falde på eget sværd i år 30 f.Kr. Efter Antonius’ død blev Kleopatra taget til Octavian, hvor hendes rolle i Octavians sejr blev omhyggeligt forklaret til hende. Han var ikke interesseret i nogen forhold, forhandlinger eller forsoning med Egyptens dronning. Hun ville blive vist som slave i de byer hun regerede i.

Hun må have husket hvordan hendes søster, Arsinoe, var blevet ydmyget på den måde, så hun tog en alp, som er en egyptisk kobra slange, og skjulte den i en kurv fyldt med figner.

Hun døde den 12. august år 30 f.Kr. i en alder af 39. Den egyptiske religion erklærede at at dø ved slangebid ville sikre udødelighed. Med dette opnåede hun sit døende ønske om aldrig at blive glemt. Den eneste fascinerende leder at nævne som Kleopatra er Alexandra, som var en anden makedonsk kvinde.

Efter Kleopatras død blev Cæsarion kvalt og Kleopatras andre børn blev opdraget af Antonius’ kone, Octavia.

Hendes død markerede slutningen af de egyptiske monarker. De romerske kejsere kom til at herske i Egypten. Ptolemieserne var makedonske i virkeligheden, men regerede som egyptere, som faraoer. Kleopatra var den sidste Farao i Egypten.

Hvad der ofte ikke bliver forbundet med Kleopatra er hendes kloghed og kærlighed til sit land. Hun var en kvik kvinde, som talte ni sprog flydende, men latin var ikke et af dem. Hun var matematiker og en meget god forretningskvinde. Hun respekterede Cæsar meget vis intelligens og humor matchede hendes egen. Antonius derimod drev hende til vanvid med hans mangel på intelligens og hans udskejelser. Hun arbejdede og gjorde det meste af hvad hun skulle gøre. Hun kæmpede for sit land. Hun havde en karismatisk personlighed, var født leder og en ambitiøs monark, der fortjente bedre end selvmord.

 

Se også vores månedlig Tour Egypt:

Egyptens dronninger, part III – Kleopatra

Kleopatras mystik lever videre

Hvad er nyt?

Udvalgt konge: Den (Udimu)

Sidst opdateret: 28. august 2011